Hunden – hjemme og i træning

Grundstilling er på venstre side af hundeføreren. Hvor lang fremme eller bagud? Hvor tæt på hundeføreren skal hunden sidde? Må den sidde lidt skævt? Det er en smagssag og individuelt fra hundefører til hundefører. Men grundstilling er altid samme placering fra gang til gang – ikke tæt på eller næsten. Der findes kun ÉN grundstilling, og princippet “lige-ved-og-næsten” gælder ikke i hundetræning. Målet for indlæring skal være ens hver gang man træner, ellers er det umuligt for hunden at vide hvor den skal være.
Grundstilling er udgangspunkt i mange øvelser. Det er der hunden melder sig og ved, at nu skal den være på, koncentrerer sig og lade omverden passe sig selv. Den skal lære at lukke af for udefrakommende indtryk og forstyrrelser.

Igen skal øvelsen indlæres uden kommando med hjælp og guide fra hundeføreren. Sådan undgår man for mange fejl i indlæringen til at starte med, og det bliver et genkendeligt mønster for hunden.
Når man hjælper og guider hunden uden kommandoer, så opstår der ikke mange muligheder for at fejle eller misforstå øvelsen. Ved fejl eller misforståelser har hundeføreren ikke være tydelig nok visuelt.

Før jeg begynder at træne B’nice i grundstilling, så har jeg gjort mig overvejelser omkring mit ønske om hendes placering i forhold til mig.
Jeg sørger for at B’nice er “in the mode” for træning. Hun er luftet af, ikke for træt, men heller ikke fuld af “krudt”. Jeg har erfaret at det er vigtig, at B’nice er i balance – hun er ikke en hvalp, som man bare kan lokke til at arbejde. Hvis hun er for energifyldt, så har hun svært ved at koncentrere sig, og er på nuværende tidspunk meget svær at overtale til at arbejde. Mest fordi hun ikke er så madglad endnu. Hun vælger at lave overspringshandlinger ved at gø og/eller begynde at lege i høj drift. Hvis hun derimod er for træt, så vælger hun at “lukke helt ned” for alt indlæring og går sin vej. På bagrund af dette skal jeg planlægge mine træningsseancer.

Grundstilling – 1. moment
Det primære formål er at B’nice er tryg ved at vi står SÅ tæt
Mange hunde hopper væk fra hundeføreren, når man prøver at stille sig tæt ved siden af hunden. Jeg fylder venstre hånd med godbidder.
Jeg lokker B’nice ned at sidde med en godbid i venstre hånd. Jeg holder godbidden over hendes hoved/snude for at sikre mig, at hun bliver siddende, hvor jeg startede med at “sætte” hende. Imens jeg træder hen og stiller mig ved siden af hende, mens jeg fodrer hende fra venstre hånd.
Jeg placerer mig således, at grundstillingen er som den fremover skal være. Her belønnes B’nice med et par godbidder i venstre hånd over hendes snude for fastholdelse, imens jeg træder tæt ind til hende, og dermed indtages grundstilling. Afslutter øvelsen med et “fri” og klap i hænderne.
Der udføres mange gentagelser af 1. moment, og når hun er tryg og genkender øvelsen udvides den.

Udvidelse – 2. moment
Fastholdelse af grundstillingen
Denne seance udføres, mens man står ved siden af hunden.
Jeg holder en håndfuld godbidder i venstre hånden over B’nice’s snude, og belønner hende med en enkelt godbid. Her føres min hånd (5-10 cm) op over hendes snude. Dog ikke længere væk end at hun stadig har fokus på min hånd. Jeg sænker hånden hurtigt igen, og belønner for at fastholde sit og fokus på hånden. Det er vigtig, at hunden ikke hopper efter godbidden. Hvis hunden hopper, så må man vente med at løfte hånden, men fodrer tæt på hundens snude.

En hvalp og hundeejer skal kunne følges ad i nogenlunde slap line. Hvalpen skal registrere at linen bliver for stram, hvorefter den stopper op og venter eller kommer tilbage, så I igen kan genoptage gåturen – uden at hvalpen trækker afsted med hundeejeren. Det er usundt for både hvalp og hundejer.

B’nice har mod på livet. Hun trækker afsted, og hun vil ud og opleve verden. Det sker der ikke så meget ved, så længe hun er en lille hvalp – men hun bliver også stor på et tidspunkt, og så bliver gåturen knap så hyggelig.
Hun har trukket rigtig meget, bidt i linen og vil selv bestemme vejen.
For mig betyder en god gåtur at hunden nyder at få lov til at snuse til alt den møder på sin vej. At undersøge spændende nye dufte på udebane, så den får stimuleret sin lugtesans. At dele denne hyggestund og opmærksomhed bare på ‘tomandshånd’; bare mig og B’nice

Det kræver stor tålmodighed at arbejde med “gåtur i line”. Hvalpe har ikke behov for store gåture, men derimod mindre gåture, hvor størstedelen af turen er ophold- og snusetid for hvalpen.
Hvalpen skal først være fortrolig med påsætning og aftagning af linen/snoren. Se evt. træningstips “Lær hvalpen snoren at kende”.

Når hvalpen skal lære at gå i line er et godt udgangspunkt at skabe ro og god kontakt mellem hund og fører, fx med navnebetinget ros eller en anden kontaktøvelse.
Ved god kontakt mellen hvalp og hundefører kan turen påbegyndes. Man kan starte med at gå et par skridt frem, og rose hunden med et “dygtig” for at fastholde kontakten, og det vil resultere i en løs line. Gå herefter et skridt bagud, så hvalpen vender front mod dig og følger med dig. Beløn hvalpen for at være opmærksom på dig og den løse line.
Hvis hvalpen bliver ivrig, hopper op eller trækker i linen, så stop op og vent til at hvalpen har sluppet sit tag i linen. Du ignorer hvalpens uønskede adfærd, og det bliver kedeligt for den. Eller måske bliver den optaget eller afledt af nye dufte og indtryk undervejs. Hver gang hvalpen kigger op på dig eller tager kort kontakt, da belønnes hvalpen for at holde øje med dig. Beløn altid hvalpen for at gå i løs line i nærheden af dig, så den kan se at det kan betale sig at være forholdsvis tæt ved dig, i stedet for i udstrakt line.
Hvis man ønsker at hvalpen skal gå på venstre side, og hvalpen kommer på den “forkerte” side, så går man baglæns og lokker hvalpen med sig, mens der guides med godbidder til den ønskede side venstre. Derefter kan man fortsætte gåturen.

En bagudvendt belønning
Ved denne øvelse er en kortere, men fortsat løs, line at fortrække.
På videoen tages udgangpunkt i et ønske om at hunden går på venstre side af hundeføreren.
Start med at opnå en god kontakt til hvalpen med en kontaktøvelse. Jeg bruger i videoen “target”, hvor hunden skal markere på min hånd. Man kan også bruge andre kontaktøvelser, såsom eventuelt at belønne hunden et par gange for at sidde pænt, så hvalpen er bevidst om at du har godbidder med.
Vis tydeligt hvalpen at du har en godbid i venstre hånd, og lad hvalpen snuse til hånden med godbidder. Ved bagudvendt belønning droppes godbidden meget tydelig til venstre side og skråt bagud. Ikke længere væk end at hvalpen har mulighed for at finde den. Fortsæt din korte gåtur med at belønne hvalpen på samme måde.
Ideen med denne øvelse er at hunden ikke løber fremad i linen, men kan se formålet med at blive på siden eller lidt bagved hundeføreren, hvor belønningen finder sted.

Se eventuelt træningstips “Fodermotivation”.

Ikke alle hvalpe kaster sig over deres mad. Nogle hvalpe er småt spisende, og det kan være svært at fange hundens opmærksomhed og koncentration for at starte et samarbejde til en øvelse.

B’nice er en af dem, der er småt spisende og spiser meget pænt.
Hun spiser så pænt at hver eneste foderpille tygges nøje, imens hun holder øje med hvad der måtte ske omkring hende. Jeg arbejder derfor en del med fodermotivation. Mit ønske er at hun gerne må være mere pågående og fokuseret, når vi træner med foder, selv med forstyrrelser omkring hende.

Når jeg planlægger at træne fodermotivation, så skal jeg sørge for at B’nice er sulten. Ingen mad i hundeskålen, ingen foder på græsset og ingen godbidder den pågældende formiddag.
Alt mad skal komme fra min hånd – et princip, som jeg næsten altid arbejder efter. Fodermotivation skaber et godt forhold mellem hund og hundefører, da jeg bliver hendes “overlevelse” og madmor.

Udvidelse af fodermotivation
Når B’nice har fået kendskab til fodermotivation og har rimelig styr på det moment, så begynder jeg at arbejde med mere aktivitet fra hendes side af. Jeg forlanger altså at hun er mere aktiv, pågående, kører lidt højere i drift og arbejder mere intenst for at få foderet i min hånd. Denne seance gør at hun lærer at fastholdet og fokusere på øvelsen, trods forstyrrelser omkring hende.

Som udgangspunkt i opstart med fodermotivation har B’nice snuden dybt i min hånd med foder, og her ville hun normalt få belønning for at presse snuden i hånden.
Ved udvidelse af øvelsen skal hun udfordres med lidt mere modstand i momentet, da jeg ønsker hun skal blive mere fastholdende og arbejde mere intenst for at få foderet.
Jeg lægger en flad bred hånd på hendes bryst for at holde hende fra foderet i min hånd. Presset må ikke være større end at hun stadig ønsker at få fodret. Når hun yder maximalt ved at presse med brystet på min hånd, så mindsker jeg presset og lader hende få belønning. Jeg veksler lidt imellem at lade hende spise i fred og stadig holde et let pres, imens hun spiser.
OBS! Det sidste foder hun spiser fra hånden er helt uden pres, så øvelsen slutter godt og roligt.
Jeg laver flere gentagelser i træk, så hun får mulighed for at danne sig et billede af øvelsen. Gentagelserne kan fortsætte, så længe jeg kan mærke hun stadig er sulten og “på” i øvelsen. Stop altid før hunden bliver træt og mæt i øvelsen.

Som skrevet i tidligere blogindlæg er vi påbegyndt indlæring af “SIT”. Læs eventuelt “B’nice træner SIT – uden kommando”.
Øvelsen “SIT” er udgangspunkt for “DÆK” og “STÅ”. B’nice er nu ved at være bekendt med “SIT”, og vi har dermed et genkendeligt udgangspunkt til at opstarte nye øvelser “DÆK” og “STÅ”. Jeg træner fortsat ÈN øvelse af gangen med flere gentagelser.

For at fange hvalpens opmærksom belønnes der altid ved udgangspunktet “SIT”. Her belønnes blot med en enkelt godbid, da SIT er en sekundær øvelse i fohold til den nye øvelse. Den nye øvelse (DÆK eller STÅ) udløser altså den største og længste belønning, da dette er den primære øvelse vi ønsker at træne.
Fastholdelse af en øvelse indlæres ved at belønne øvelsen med mange enkeltvise godbidder direkte efterfulgt af hinanden. Formålet med dette er at hvalpen forbliver i positionen i længere tid.
Husk altid at afslutte med et “FRI” for at tilkendegive at øvelsen er slut.

Øvelsen DÆK
Jeg lokker B’nice hen til mig ved at vise hende min hånd med godbidder og starter med en SIT.
Når B’nice udfører SIT, belønnes hun med en enkelt godbid – da denne øvelse lige nu er sekundær øvelse, i fohold til den øvelse jeg ønsker at træne som den primære “DÆK”. Med en håndfuld godbidder åbner jeg lige akkurat hånden, så hun har mulighed for at kunne snuse, at der er mad – men uden at hun får noget endnu. Hånden med godbidder føres fra snuden ned under hagen, langs brystet og ned på gulvet – når hunden ligger sig åbnes hånden med godbidder. Jeg holder lidt igen, og lukker hånden en smule, så hun skal bruge tid på at få belønningen. Derved kan jeg trække belønningen, som dermed bliver en fastholdelse af positionen. Afslutter øvelsen med et “FRI”.

Øvelsen STÅ
Her arbejdes ud fra samme udgangpunkt og med opstart af SIT.
Jeg trækker/strækker hånden lidt frem, alt imens B’nice stadig har snuden i hånden, og er interesseret i godbidderne. Her lokkes hun ud af sin SIT og frem i en STÅ position, når hun står åbnes hånden, og hun belønnes for hendes nye stå position med godbidderne i hånden. Der belønnes som ovenfor – hånden åbnes med godbidder. Jeg holder lidt igen, lukker hånden lidt, så hun skal bruge tid på at få belønningen i hendes nuværende STÅ position – og jeg kan trække belønningen, som kræver hendes fastholdelse af positionen i længere tid. Afslutter øvelsen med en fri.

Øvelserne SIT-DÆK-STÅ kobles SENERE sammen til en øvelse, også kaldet “Kombi 4”.