Kategori: Dagbog

Grundstilling er på venstre side af hundeføreren. Hvor lang fremme eller bagud? Hvor tæt på hundeføreren skal hunden sidde? Må den sidde lidt skævt? Det er en smagssag og individuelt fra hundefører til hundefører. Men grundstilling er altid samme placering fra gang til gang – ikke tæt på eller næsten. Der findes kun ÉN grundstilling, og princippet “lige-ved-og-næsten” gælder ikke i hundetræning. Målet for indlæring skal være ens hver gang man træner, ellers er det umuligt for hunden at vide hvor den skal være.
Grundstilling er udgangspunkt i mange øvelser. Det er der hunden melder sig og ved, at nu skal den være på, koncentrerer sig og lade omverden passe sig selv. Den skal lære at lukke af for udefrakommende indtryk og forstyrrelser.

Igen skal øvelsen indlæres uden kommando med hjælp og guide fra hundeføreren. Sådan undgår man for mange fejl i indlæringen til at starte med, og det bliver et genkendeligt mønster for hunden.
Når man hjælper og guider hunden uden kommandoer, så opstår der ikke mange muligheder for at fejle eller misforstå øvelsen. Ved fejl eller misforståelser har hundeføreren ikke være tydelig nok visuelt.

Før jeg begynder at træne B’nice i grundstilling, så har jeg gjort mig overvejelser omkring mit ønske om hendes placering i forhold til mig.
Jeg sørger for at B’nice er “in the mode” for træning. Hun er luftet af, ikke for træt, men heller ikke fuld af “krudt”. Jeg har erfaret at det er vigtig, at B’nice er i balance – hun er ikke en hvalp, som man bare kan lokke til at arbejde. Hvis hun er for energifyldt, så har hun svært ved at koncentrere sig, og er på nuværende tidspunk meget svær at overtale til at arbejde. Mest fordi hun ikke er så madglad endnu. Hun vælger at lave overspringshandlinger ved at gø og/eller begynde at lege i høj drift. Hvis hun derimod er for træt, så vælger hun at “lukke helt ned” for alt indlæring og går sin vej. På bagrund af dette skal jeg planlægge mine træningsseancer.

Grundstilling – 1. moment
Det primære formål er at B’nice er tryg ved at vi står SÅ tæt
Mange hunde hopper væk fra hundeføreren, når man prøver at stille sig tæt ved siden af hunden. Jeg fylder venstre hånd med godbidder.
Jeg lokker B’nice ned at sidde med en godbid i venstre hånd. Jeg holder godbidden over hendes hoved/snude for at sikre mig, at hun bliver siddende, hvor jeg startede med at “sætte” hende. Imens jeg træder hen og stiller mig ved siden af hende, mens jeg fodrer hende fra venstre hånd.
Jeg placerer mig således, at grundstillingen er som den fremover skal være. Her belønnes B’nice med et par godbidder i venstre hånd over hendes snude for fastholdelse, imens jeg træder tæt ind til hende, og dermed indtages grundstilling. Afslutter øvelsen med et “fri” og klap i hænderne.
Der udføres mange gentagelser af 1. moment, og når hun er tryg og genkender øvelsen udvides den.

Udvidelse – 2. moment
Fastholdelse af grundstillingen
Denne seance udføres, mens man står ved siden af hunden.
Jeg holder en håndfuld godbidder i venstre hånden over B’nice’s snude, og belønner hende med en enkelt godbid. Her føres min hånd (5-10 cm) op over hendes snude. Dog ikke længere væk end at hun stadig har fokus på min hånd. Jeg sænker hånden hurtigt igen, og belønner for at fastholde sit og fokus på hånden. Det er vigtig, at hunden ikke hopper efter godbidden. Hvis hunden hopper, så må man vente med at løfte hånden, men fodrer tæt på hundens snude.

En hvalp og hundeejer skal kunne følges ad i nogenlunde slap line. Hvalpen skal registrere at linen bliver for stram, hvorefter den stopper op og venter eller kommer tilbage, så I igen kan genoptage gåturen – uden at hvalpen trækker afsted med hundeejeren. Det er usundt for både hvalp og hundejer.

B’nice har mod på livet. Hun trækker afsted, og hun vil ud og opleve verden. Det sker der ikke så meget ved, så længe hun er en lille hvalp – men hun bliver også stor på et tidspunkt, og så bliver gåturen knap så hyggelig.
Hun har trukket rigtig meget, bidt i linen og vil selv bestemme vejen.
For mig betyder en god gåtur at hunden nyder at få lov til at snuse til alt den møder på sin vej. At undersøge spændende nye dufte på udebane, så den får stimuleret sin lugtesans. At dele denne hyggestund og opmærksomhed bare på ‘tomandshånd’; bare mig og B’nice

Det kræver stor tålmodighed at arbejde med “gåtur i line”. Hvalpe har ikke behov for store gåture, men derimod mindre gåture, hvor størstedelen af turen er ophold- og snusetid for hvalpen.
Hvalpen skal først være fortrolig med påsætning og aftagning af linen/snoren. Se evt. træningstips “Lær hvalpen snoren at kende”.

Når hvalpen skal lære at gå i line er et godt udgangspunkt at skabe ro og god kontakt mellem hund og fører, fx med navnebetinget ros eller en anden kontaktøvelse.
Ved god kontakt mellen hvalp og hundefører kan turen påbegyndes. Man kan starte med at gå et par skridt frem, og rose hunden med et “dygtig” for at fastholde kontakten, og det vil resultere i en løs line. Gå herefter et skridt bagud, så hvalpen vender front mod dig og følger med dig. Beløn hvalpen for at være opmærksom på dig og den løse line.
Hvis hvalpen bliver ivrig, hopper op eller trækker i linen, så stop op og vent til at hvalpen har sluppet sit tag i linen. Du ignorer hvalpens uønskede adfærd, og det bliver kedeligt for den. Eller måske bliver den optaget eller afledt af nye dufte og indtryk undervejs. Hver gang hvalpen kigger op på dig eller tager kort kontakt, da belønnes hvalpen for at holde øje med dig. Beløn altid hvalpen for at gå i løs line i nærheden af dig, så den kan se at det kan betale sig at være forholdsvis tæt ved dig, i stedet for i udstrakt line.
Hvis man ønsker at hvalpen skal gå på venstre side, og hvalpen kommer på den “forkerte” side, så går man baglæns og lokker hvalpen med sig, mens der guides med godbidder til den ønskede side venstre. Derefter kan man fortsætte gåturen.

En bagudvendt belønning
Ved denne øvelse er en kortere, men fortsat løs, line at fortrække.
På videoen tages udgangpunkt i et ønske om at hunden går på venstre side af hundeføreren.
Start med at opnå en god kontakt til hvalpen med en kontaktøvelse. Jeg bruger i videoen “target”, hvor hunden skal markere på min hånd. Man kan også bruge andre kontaktøvelser, såsom eventuelt at belønne hunden et par gange for at sidde pænt, så hvalpen er bevidst om at du har godbidder med.
Vis tydeligt hvalpen at du har en godbid i venstre hånd, og lad hvalpen snuse til hånden med godbidder. Ved bagudvendt belønning droppes godbidden meget tydelig til venstre side og skråt bagud. Ikke længere væk end at hvalpen har mulighed for at finde den. Fortsæt din korte gåtur med at belønne hvalpen på samme måde.
Ideen med denne øvelse er at hunden ikke løber fremad i linen, men kan se formålet med at blive på siden eller lidt bagved hundeføreren, hvor belønningen finder sted.

Se eventuelt træningstips “Fodermotivation”.

Ikke alle hvalpe kaster sig over deres mad. Nogle hvalpe er småt spisende, og det kan være svært at fange hundens opmærksomhed og koncentration for at starte et samarbejde til en øvelse.

B’nice er en af dem, der er småt spisende og spiser meget pænt.
Hun spiser så pænt at hver eneste foderpille tygges nøje, imens hun holder øje med hvad der måtte ske omkring hende. Jeg arbejder derfor en del med fodermotivation. Mit ønske er at hun gerne må være mere pågående og fokuseret, når vi træner med foder, selv med forstyrrelser omkring hende.

Når jeg planlægger at træne fodermotivation, så skal jeg sørge for at B’nice er sulten. Ingen mad i hundeskålen, ingen foder på græsset og ingen godbidder den pågældende formiddag.
Alt mad skal komme fra min hånd – et princip, som jeg næsten altid arbejder efter. Fodermotivation skaber et godt forhold mellem hund og hundefører, da jeg bliver hendes “overlevelse” og madmor.

Udvidelse af fodermotivation
Når B’nice har fået kendskab til fodermotivation og har rimelig styr på det moment, så begynder jeg at arbejde med mere aktivitet fra hendes side af. Jeg forlanger altså at hun er mere aktiv, pågående, kører lidt højere i drift og arbejder mere intenst for at få foderet i min hånd. Denne seance gør at hun lærer at fastholdet og fokusere på øvelsen, trods forstyrrelser omkring hende.

Som udgangspunkt i opstart med fodermotivation har B’nice snuden dybt i min hånd med foder, og her ville hun normalt få belønning for at presse snuden i hånden.
Ved udvidelse af øvelsen skal hun udfordres med lidt mere modstand i momentet, da jeg ønsker hun skal blive mere fastholdende og arbejde mere intenst for at få foderet.
Jeg lægger en flad bred hånd på hendes bryst for at holde hende fra foderet i min hånd. Presset må ikke være større end at hun stadig ønsker at få fodret. Når hun yder maximalt ved at presse med brystet på min hånd, så mindsker jeg presset og lader hende få belønning. Jeg veksler lidt imellem at lade hende spise i fred og stadig holde et let pres, imens hun spiser.
OBS! Det sidste foder hun spiser fra hånden er helt uden pres, så øvelsen slutter godt og roligt.
Jeg laver flere gentagelser i træk, så hun får mulighed for at danne sig et billede af øvelsen. Gentagelserne kan fortsætte, så længe jeg kan mærke hun stadig er sulten og “på” i øvelsen. Stop altid før hunden bliver træt og mæt i øvelsen.

Som skrevet i tidligere blogindlæg er vi påbegyndt indlæring af “SIT”. Læs eventuelt “B’nice træner SIT – uden kommando”.
Øvelsen “SIT” er udgangspunkt for “DÆK” og “STÅ”. B’nice er nu ved at være bekendt med “SIT”, og vi har dermed et genkendeligt udgangspunkt til at opstarte nye øvelser “DÆK” og “STÅ”. Jeg træner fortsat ÈN øvelse af gangen med flere gentagelser.

For at fange hvalpens opmærksom belønnes der altid ved udgangspunktet “SIT”. Her belønnes blot med en enkelt godbid, da SIT er en sekundær øvelse i fohold til den nye øvelse. Den nye øvelse (DÆK eller STÅ) udløser altså den største og længste belønning, da dette er den primære øvelse vi ønsker at træne.
Fastholdelse af en øvelse indlæres ved at belønne øvelsen med mange enkeltvise godbidder direkte efterfulgt af hinanden. Formålet med dette er at hvalpen forbliver i positionen i længere tid.
Husk altid at afslutte med et “FRI” for at tilkendegive at øvelsen er slut.

Øvelsen DÆK
Jeg lokker B’nice hen til mig ved at vise hende min hånd med godbidder og starter med en SIT.
Når B’nice udfører SIT, belønnes hun med en enkelt godbid – da denne øvelse lige nu er sekundær øvelse, i fohold til den øvelse jeg ønsker at træne som den primære “DÆK”. Med en håndfuld godbidder åbner jeg lige akkurat hånden, så hun har mulighed for at kunne snuse, at der er mad – men uden at hun får noget endnu. Hånden med godbidder føres fra snuden ned under hagen, langs brystet og ned på gulvet – når hunden ligger sig åbnes hånden med godbidder. Jeg holder lidt igen, og lukker hånden en smule, så hun skal bruge tid på at få belønningen. Derved kan jeg trække belønningen, som dermed bliver en fastholdelse af positionen. Afslutter øvelsen med et “FRI”.

Øvelsen STÅ
Her arbejdes ud fra samme udgangpunkt og med opstart af SIT.
Jeg trækker/strækker hånden lidt frem, alt imens B’nice stadig har snuden i hånden, og er interesseret i godbidderne. Her lokkes hun ud af sin SIT og frem i en STÅ position, når hun står åbnes hånden, og hun belønnes for hendes nye stå position med godbidderne i hånden. Der belønnes som ovenfor – hånden åbnes med godbidder. Jeg holder lidt igen, lukker hånden lidt, så hun skal bruge tid på at få belønningen i hendes nuværende STÅ position – og jeg kan trække belønningen, som kræver hendes fastholdelse af positionen i længere tid. Afslutter øvelsen med en fri.

Øvelserne SIT-DÆK-STÅ kobles SENERE sammen til en øvelse, også kaldet “Kombi 4”.

B’nice runder de 12 uger, og vi har i dag besøgt vores dyrlæge.
Under normale forhold, fremfor disse corona tider, ville B’nice allerede have været på besøg på dyreklinikken et par gange for at hilse på og få en godbid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre, og hun er derfor på sit første besøg idag.

Hjemmefra er vi allerede startet på træningen; at lade sig berøre. Øvelsen er dog langt fra færdig, og der skal gøres meget mere ved den.
Øvelsen går ud på at vende hvalpen til at lade sig undersøge. Øvelsen er rigtig god, hvis man ønsker selv at kunne håndtere hvalpen ved fx klippe negle, at kunne dryppe øjne ved øjenbetændelse, hvis hvalpen har trådt noget op i poten, ved hundemassage eller lign.
Jeg fylder hånden med godbidder, og træner hunden i at fokusere herpå.
Som start bruger jeg den anden hånd til at stryge hende over alt på kroppen, løfter forsigtigt en pote af gangen, mærke hende på maven og ganske kort tjek omkring ørerne, tænder og mund. Langsomt udvides øvelsen til at det er en anden, der fortager “undersøgelsen”.

Ved dyrelægebesøg er det altid en god ide at have gode godbidder med til afledning, hvis hvalpen skulle blive lidt usikker på situationen. De fleste hunde reagerer ved lugten af dyrlægeklinikken eller af de andre dyr, som kommer i klinikken.
B’nice reagerer også ved indgangen til klinikken. Meget nysgerrig, undersøgende, lidt tilbageholdende og med lidt lav kropsholdning, altså knap så fremme i skoene som normalt. B’nice er sød i venteværelset, og hun vil gerne hilse på dyrlægen.
Til selve undersøgelsen er hun er lidt betuttet og søger lidt tryghed ved mig. Jeg har taget godbidder med og laver lidt afledning midtvejs i undersøgelsen, i form af “sit-stå-dæk” på bordet – alt sammen guidet med godbidder og en øvelse hun kender hjemmefra.

Vægten skal også tjekkes, og at få B’nice til at sidde stille på en lille gulvvægt, lige efter hun er kommet ned fra dyrlægebordet, det er ikke nemt – så det bliver en “ommer”. Vi prøver en større vægt med platform til store hunde – og det går bedre. Her drysser jeg godbidder på vægten, og det kan hun ikke modstå og træder op på vægten.
Dyrlægebesøget afsluttes med en hyggesnak med dyrlægen, imens er B’nice blevet træt af ventetiden og har lagt sig ned. Hun ligger bare og kigger stille og roligt.

Det er en god ide efter aftale med sin dyrlæge at komme på besøg, hilse på og få godbid, uden der skal ske yderligere. Vi afslutter besøget med en lille gåtur i naturen.

En gang imellem trækker vi stikket og laver ingenting.
B’nice underholder sig selv med lidt legetøj eller hvad hun nu finder på.
Hun hygger sig og får selv tiden til at gå. Alt fra at nyde solen, slappe af, leger eller søger efter lidt foder – fx hendes ene måltid mad, som er drysset ud i haven.

Hun kommer og går igen. Hun søger lidt kontakt, hvis der bliver for stille omkring hende. Hun tjekker om vi nu stadig er i nærheden af hende. Hun nyder at få lov at trisse rundt i vores indhegnede have. Hun bruger lang tid på at holde øje med fuglene, der hopper rundt på græsplænen, og bladene der flyver let rundt. Bladene bliver luret af, og nærmest som en kat bliver de indfanget – når hun gider… Og spist engang imellem.

B’nice skal være famile- OG brugshund. Hun skal lære og trænes til IGP (International gebrauchshund prûfungsordnung) programmet. Programmet indeholder tre forskellige discipliner; Gruppe A (sporarbejde), Gruppe B (lydighed) og Gruppe C (forsvarsarbejde).

Søndag formiddag er derfor blevet brugt til at lege med en figurant, og vi fik snuset til lidt byttedrift. Det synes den lille dame rigtig godt om. Hun skifter godt mellem at jagte byttet og være helt i ro. “Byttet” er et stykke skind, som figuranten og B’nice leger med.

Om eftermiddagen stod den på “SIT” uden kommando. Læs træningtips omkring at lære øvelse uden kommando.
Et godt udgangspunkt er altid at jeg starter ny indlæring et sted med ro, uden for mange forstyrrelser, så B’nice har mulighed for at bruge sin fulde koncentration på indlæring. Senere kan man altid udfordre hunden og tilføje forstyrrelser under træningsmomenterne. Derudover indlæres lydighed uden for meget drift i hunden, så den ikke mister koncentrationen. B’nice skal være i ro og balance, hvilket gør øvelsen nemmere for både hvalp og hundefører.

Jeg lokker B’nice hen til mig ved at vise hende min hånd med godbidder. Derefter føres godbidden tæt på hendes snude, langs næseryggen og op mod panden. Denne bevægelse af hundeførerens hånd medfører til at hun sætter sig, da hun bliver “presset bagud ” af egen vilje for at følge godbidden. Når hendes rumpe er helt nede på gulvet, udløses godbidden sammen med ÉT rosende ord, som udtryk for godt arbejde, fx fint eller super. Derefter kaster jeg en godbid lidt væk fra os for at føre hende ud af øvelsen, dernæst kan jeg starte en ny sit-øvelse forfra.

Efter flere gentagelser, som beskrevet ovenstående, udvides øvelsen. Ved udvidelse af sit-øvelsen bliver min højre hånd en slags foderskål, som skal tankes op af venstre hånd. Der skal konstant ligge en godbid i “skålen”(højre hånd), for at hun skal forblive i “sit”. Øvelsen afsluttes med et “FRI”, og der droppes de sidste par godbidder på gulvet, så B’nice ved at øvelsen er slut. Denne del er en del af kombinationsøvelsen “stå-sit-dæk”.

Vores hunde er både i hundegård og indenfor i hjemmet. Vi har 3 hundegårde, som er fuldt overdækket med læ for vind og vejr. I hver hundegård er et forhøjet og isoleret hundehus med halm i. Alle vores hunde er trygge, rolige og meget glade for deres respektive hundegård, og er fuld tilfredse med at være der.

B’nice er blevet introduceret for hundegården. Jeg har lagt et tæppe, som hun kan genkende duften af derud. Man kan med fordel fodre hunden i hundegården, så den får en god oplevelse og tilknytning, og dermed god relation til at være i hundegården. Jeg drysser godbidder på fliserne og lokker hende med ind i gården, og lader altid lågen stå åben de første gange. Når hun har spist godbidderne, så går vi ud igen. Efter nogle dage med besøg i hundegården, så skal B’nice nu prøve at være i gården.

Hvis hvalpen skal kunne fungere i en hundegård, så er det en god investering at starte med at træne “adskillelse” fra hundeføreren.
Jeg sørger for at planlægge hvornår hun skal i for hundegården. Hun skal være lidt træt, men også i ro, før hun kommer derud – og en lidt sulten hvalp skader aldrig, da jeg altid lægger et kødben og nogle meget småsnittet godbidder, drysset med rund hånd, på fliserne i hundegården. Jeg viser B’nice kødbenet, som hun er meget interreseret i, og følger hende ind i hundegården, herefter går jeg stille og roligt ud. Jeg sætter mig på en stol med en bog på terrassen, hvor B’nice kan se mig. Hun pjevser et par gange, men er også interesseret i kødbenet, da hun er lidt sulten. B’nice går igang med sit kødben, og hun arbejder ihærdig med kødbenet de næste 25 min, alt imens hun lige tjekker et par gange at jeg er der endnu. Jeg tager hende ud igen, før hun er træt af at være i gården og ønsker at komme ud igen, da jeg ikke ønsker at B’nice finder på at stå og gø i gården.
Nu har hun prøvet hundegården – og vi gentager hundegårdstræningen hver dag, og udvider tiden i hundegården lidt for lidt.

Hvis man har andre hunde i hundegård ved siden af, så er det vigtigt at de opfører sig ordenligt. De skal være rolige, så de ikke forskrækker hvalpen, som er i hundegårdstræning.

B’nice har også været alene hjemme i en times tid idag. I bryggerset planlagt ud fra samme strategi som hundegården.
I løbet af dagen ser jeg mit snit til at træne “alene hjemme” med en træt hvalp, der alligevel ser ud til at skulle nappe sig en lur. Jeg smider igen lidt godbidder i hendes kurv, imens hun spiser dem efterlades hun alene hjemme. Radioen spiller i stuen. Se træningstips “Alene hjemme”-træning.
Jeg kører ud og handler, og er lidt spændt på hvad jeg kommer hjem til.
Efter en times kommer jeg hjem – der er stille og roligt. Da jeg åbner døren træder B’nice ud af kurven meget søvnig. Hilser stille og rolig på hende.
I dag var en god oplevelse for både “alene hjemme”- og hundegårdstræning.

Så er det tid for B’nice at snuse til næsearbejdet i form af spor.
Næsearbejde koster energi, stor koncentration og en sulten hvalp. En rigtig god aktivitet for en hvalp med meget energi.
Man kan guide og hjælpe hunden, hvis den ikke magter opgaven, men det er bedst at man blander sig så lidt som muligt i næsearbejdet, så hunden selv kan arbejde med opgaven med dens medfødte enestående snude og lugtesans.

Jeg har besluttet at det første lille spor bare skal ses an, dvs. hvordan reagerer B’nice.
Hvor godt søger hun ? Stresser hun? Giver hun op? Hvad sker der, hvis hun ikke magter opgaven – og er jeg nødt til at blande mig?

Med sporpind, foder i hånden, en græsplæne samt så heldig at have en der kan passe B’nice, imens jeg lægger sporet. Så er vi i gang.
Jeg tjekker vindforholdene, da jeg ønsker at lægge sporet i medvind, således at B’nice får rygvind på hendes første spor. Rygvind gør at færden ikke bliver kastet lige i snuden på hende. Det kan give anledning til at hun løfter næsen og løber sporet, i stedet for at sætte næsen dybt i jorden og snuse sig frem.

Jeg starter med at sætte en sporpind til venstre for mine fødder, og derefter træde/stampe et opstartsfelt, en lille trekant, til højre for pinden. Jeg drysser godbidder i opstartsfeltet/trekanten.
I opstartefeltet skal hun optage færd af sporet, så dette er et vigtigt moment. Der skal være ro, og hun skal gerne bruge lidt tid på at samle de dryssede godbidder op.
Derefter træder jeg et dybt hælspor, hvori jeg lægger en godbid. Det dybe hælspor medvirker til at hunden søger dybt. Jeg fortsætter lidt “catwalk” med fødderne hel tæt, dvs. at tå bliver afløst af en hæl. I hvert hælaftryk ligger der en godbid.
Ved sidste hælspor spreder jeg en håndfuld godbidder, så jeg kan se at sporet er slut. Her kan jeg nå op til B’nice for at rose hende, og vi kan dele afslutning sammen. Jeg leder hende stille og roligt af sporet med en håndfuld godbidder.

Resultatet af hendes første spor:
Jeg er fuld tilfreds med B’nice første spor. Hun bruger sin lugtesans rigtig godt. Hun er interesseret og koncentreret i sit arbejde. Hun mister dog sporet halvvejs, fordi jeg ikke, som planlagt, står i sporet lige bag hende, så hun ikke kan gå baglæns. Med lidt hjælp fra mig kommer vi på rette spor igen, og gør sporet færdig og afslutter fint sammen.

Når hvalpen er ved at falde til i sit nye hjem, så vil der tit opstå andre udfordringer. Der kan begynde at danne sig et billede/mønster af vaner og uvaner. Samtidig er det nu at vi kan begynde at sætte vores præg på, hvilke vaner man ønsker sig i hjemmet.

Ofte klager folk over hvalpen har været renlig, og nu begynder den at tisse indenfor igen! Mange begynder at slække lidt, og er knap så opmærksomme som tidligere, i forhold til hvornår hunden skal tisse. Det skal faktisk går hurtigere med at komme ud end før, for hunden er nu kendt med sine nye omgivelser, og er meget optaget af at følge med i familielivet og leg. Hvalpen får signaleret for sent om at den skal ud, og vi kan dermed ikke nå at reagere, hvilket resulterer i tisseuheld indenfor.
Den går også mere på “opdagelse” i hjemmet. Hvalpen stjæler måske tøj eller sko, der er tilgængelig for den. Den vil gerne tygge i det eller løbe rundt og lege med det, som er naturlig adfærd for hunden. For at undgå disse “stjæle”-situationer og unødvendige uvaner kan man med fordel fjerne tingene som er tilgængelige i hvalpehøjde. Det letter situationen for både hvalp og ejer. Med hvalpens alder kan tøj og sko genfinde deres respektive pladser i hjemmet igen.

B’nice er fin renlig, men det kræver at vi, som skrevet, ikke slækker på reglerne, og går ud DIREKTE efter leg, fodring og efter at hun har sovet.
Hun sover godt om natten. Hun er tæt knyttet til dem, som hun tilbringer mest tid med. Det er derfor nu man begynder at gå ud og tømme postkassen eller ud med skraldespanden – en slags forberedelse til alene hjemme. Hvalpen skal til at lære at man kommer igen om lidt.
B’nice er en kvik og temperamentsfuld dame, der gerne bestemmer vejen. Derfor har jeg valgt at lufte med snor på. B’nice er hurtigt for langt omkring i forhold til mit ønske. Med snor på er det mig, der bestemmer hvor langt omkring hun kommer. Der er fuld fart over feltet på tissetur på hjemmefronten.

B’nice har fra første dag ikke brudt sig om “at få snor på”, så vi har trænet snor/line på og line af. Læs træningstips “Lær at få line af og på”.
Vi har tilladt at hun kunne komme i haven med udgang ud af havedøren og tisse, og det kunne foregå uden line. Aktuelt er hun ved at tillægge sig en uvane, når hun er kommet ud af havedøren – hun er begyndt at gø og springe rundt om os. Hun synes selv det er mega fedt, men vi har truffet den løsning at gå af bagdøren med snor på i en periode for at bryde hendes mønster. Man kunne også have afledt med godbidder.

Hvalpen tillægger sig hurtigt et mønster i forbindelse med diverse situationer. Hvalpens mønster af uvaner skal brydes eller ændres i tide. Hvis man bemærker at hunden er ved at danne sig en uvane i en given situation, må man gøre situationen anderledes fra gang til gang. På den måde ved hvalpen ikke hvad der skal ske, og kommer dig ikke i forkøbet med uvanen som tidligere.
Afledening kan også bruges, men fungerer ikke optimalt, hvis hunden ikke er madglad.