Hunde er egoister
Hvis man tror, at man kan lokke hunden til noget – uden at den får udbytte af det, så kan man godt tro om igen. Det er ikke naturlig adfærd for hunden at gøre de ting VI ønsker, fx sit, stå og dæk – eller komme når vi kalder; hente og tilmed aflevere når vi kaster. Alt sammen når VI ønsker det. Uden belønning vil hunden miste interessen for at gøre noget for os.
Belønninger fremmer hundens motivation og forståelse
En belønning er ikke bare en belønning – og der kan belønnes på mange måder og med forskellig værdi. Man kan vælge at belønne udefra kvalitet, altså hvor godt kan hunden lide belønningen. Kvantitet handler om hvor meget der er af belønningen – en godbid eller en håndfuld. Sidst men ikke mindst intensitet handler om hvordan belønningen bliver leveret. Den kan leveres verbalt med meget ros og godbidder. Eller blot et kedelig fint!
En belønning skal være noget hunden værdsætter, for ellers er det ikke en belønning. Fx. rester af kød, som er skåret i bitte små stykker. Jo mindre stykkerne er, jo længere træningsseancer. Stykkerne skal være små for at forlænge tidsrummet man kan træne hunden i.
Beløn altid for god adfærd. Det betaler sig på længere sigt. Sandsynligheden for at hunden afprøver det, som den tidligere fik belønning for, er meget høj.
Når man ønsker at indlære noget nyt, så skal belønningen altid falde hurtigt, såkaldt 3-sekundersreglen. Belønningen skal altså falde inden for 3 sekunder, når hunden har udrettet det man havde udtænkt sig – ellers forbinder hunden ikke godbidden, som en belønning for det udførte arbejde.
Alt ny indlæring forgår i lav drift. Fra begyndelsen er det en god ide at belønne hunden med godbidder for at holde den i lav drift, så den kan koncentrere sig om øvelsen. Belønning i lav drift med godbid er et moment, som hund og ejer er sammen om.
At arbejde med hunden i høj drift kræver at den kender til øvelsen.
Når man skifter “godbid”-belønningen ud med noget, som hunden er glad for, fx. en bold, så vil hunden blive mere intens og hurtig i øvelsen for at opnå sin bold. Enkelte hunde vil være sværere at styre efterfølgende, fordi den bliver overglad.
Nogle hunde og deres ejere har svært ved at arbejde i høj drift. Hunden kan finde på at “sjuske” i sin øvelse, fordi den har svært ved at koncentrere sig, da den kun tænker på at få sin belønning. Det er vigtig at fastholde at øvelsen skal være lige så præcis, som når man arbejder i lav drift (med godbidder).
Belønning i høj drift kan være udfordrende, hvis hunden ikke har lært at belønning med bold er en leg imellem hundefører og hund. Det vil sige at man kan risikere at hunden løber rundt og leger med bolden for sig selv.
For mig er belønning i både lav og høj drift noget, som vi deler og er sammen om. Det er nemmere at genoptage træningen eller afbryde belønningsseancen, når man har delt belønningen.
Hvem går tur med hvem?
En hvalp og hundeejer skal kunne følges ad i nogenlunde slap line. Hvalpen skal registrere at linen bliver for stram, hvorefter den stopper op og venter eller kommer tilbage, så I igen kan genoptage gåturen – uden at hvalpen trækker afsted med hundeejeren. Det er usundt for både hvalp og hundejer.
B’nice har mod på livet. Hun trækker afsted, og hun vil ud og opleve verden. Det sker der ikke så meget ved, så længe hun er en lille hvalp – men hun bliver også stor på et tidspunkt, og så bliver gåturen knap så hyggelig.
Hun har trukket rigtig meget, bidt i linen og vil selv bestemme vejen.
For mig betyder en god gåtur at hunden nyder at få lov til at snuse til alt den møder på sin vej. At undersøge spændende nye dufte på udebane, så den får stimuleret sin lugtesans. At dele denne hyggestund og opmærksomhed bare på ‘tomandshånd’; bare mig og B’nice
Det kræver stor tålmodighed at arbejde med “gåtur i line”. Hvalpe har ikke behov for store gåture, men derimod mindre gåture, hvor størstedelen af turen er ophold- og snusetid for hvalpen.
Hvalpen skal først være fortrolig med påsætning og aftagning af linen/snoren. Se evt. træningstips “Lær hvalpen snoren at kende”.
Når hvalpen skal lære at gå i line er et godt udgangspunkt at skabe ro og god kontakt mellem hund og fører, fx med navnebetinget ros eller en anden kontaktøvelse.
Ved god kontakt mellen hvalp og hundefører kan turen påbegyndes. Man kan starte med at gå et par skridt frem, og rose hunden med et “dygtig” for at fastholde kontakten, og det vil resultere i en løs line. Gå herefter et skridt bagud, så hvalpen vender front mod dig og følger med dig. Beløn hvalpen for at være opmærksom på dig og den løse line.
Hvis hvalpen bliver ivrig, hopper op eller trækker i linen, så stop op og vent til at hvalpen har sluppet sit tag i linen. Du ignorer hvalpens uønskede adfærd, og det bliver kedeligt for den. Eller måske bliver den optaget eller afledt af nye dufte og indtryk undervejs. Hver gang hvalpen kigger op på dig eller tager kort kontakt, da belønnes hvalpen for at holde øje med dig. Beløn altid hvalpen for at gå i løs line i nærheden af dig, så den kan se at det kan betale sig at være forholdsvis tæt ved dig, i stedet for i udstrakt line.
Hvis man ønsker at hvalpen skal gå på venstre side, og hvalpen kommer på den “forkerte” side, så går man baglæns og lokker hvalpen med sig, mens der guides med godbidder til den ønskede side venstre. Derefter kan man fortsætte gåturen.
En bagudvendt belønning
Ved denne øvelse er en kortere, men fortsat løs, line at fortrække.
På videoen tages udgangpunkt i et ønske om at hunden går på venstre side af hundeføreren.
Start med at opnå en god kontakt til hvalpen med en kontaktøvelse. Jeg bruger i videoen “target”, hvor hunden skal markere på min hånd. Man kan også bruge andre kontaktøvelser, såsom eventuelt at belønne hunden et par gange for at sidde pænt, så hvalpen er bevidst om at du har godbidder med.
Vis tydeligt hvalpen at du har en godbid i venstre hånd, og lad hvalpen snuse til hånden med godbidder. Ved bagudvendt belønning droppes godbidden meget tydelig til venstre side og skråt bagud. Ikke længere væk end at hvalpen har mulighed for at finde den. Fortsæt din korte gåtur med at belønne hvalpen på samme måde.
Ideen med denne øvelse er at hunden ikke løber fremad i linen, men kan se formålet med at blive på siden eller lidt bagved hundeføreren, hvor belønningen finder sted.
Lad hvalpen aktiverer sig selv
At lade hvalpen aktiverer sig selv har til formål at løsrive hvalpen lidt fra hundeføren, samt at lære hvalpen at den godt kan foretage sig noget på eget initiativ. Desuden er det godt tidsfordriv og “alene-underholdning” for hvalpen.
Alle mine hunde har fået rå oksekødben fra hvalp af. Helst hele knoglestykker som hvalpen ikke kan knuse eller få mulighed for at sluge benstumper. Hvalpen bliver meget optaget af kødbenet, og kan bruge lang tid og energi på at forsøge at fortære kødbenet.
Når den har brugt lang tid nok på det, og er ved at blive træt af kødbenet, så tilbyder jeg ALTID noget andet lækkert for at bytte. Jeg tager kødbenet fra den stille og roligt, og gemmer det væk af syne, alt imens den modtager et stykke lækker godbid i bytte.
Denne bytteregel er for at forhindre at få en konflikt, når hvalpen bliver større, og evt. ikke ønsker at jeg tager dens kødben.
En blød gummi aktivitetsbold kan også bruges til at aktivere hvalpen med. Små foderpiller fyldes i bolden, og hvalpen skal rulle eller trille med bolden for at foderpillerne frigøres af aktivitetbolden.
Engang imellem smider jeg lidt legetøj, så hvalpen kan lege for sig selv for ikke at gøre den uselvstændig.
Mine hunde har ikke frit adgang til legetøj, da de skal fungere som brugshunde, og jeg ønsker at de som udgangspunkt bruger deres “lege-tid” sammen med mig. Hvalpen skal have opfattelsen af at det er sjovt at lege med mig. Med den opfattelse får jeg nemmere ved at belønne den i trænings øjemed (fx. med en bold). Det bliver et samspil imellem mig og hunden, istedet for den løber rundt med en bold og leger med sig selv. Jeg ønsker at den skal opsøge mig og opfordrer til at vi skal lege.
Hvis man holder en fridag i forhold til træning, kan man droppe hvalpens madration på græsset, og lade den søge efter sit foder.
B’nice
B’nice født 05.02.2020 i sverige fra kennel Nydala. Malinois. B’nice skal trænes i IGP.
Lilly Of Braveheart Oradinum
Lilly født.09.12.2011 Født i Romanien. Malinois. Kom til vores familie som 4 mdr. hvalp fra Kennel Daneskjold.
Træner IGP med mig.
Aki vom Haus Edental
Aki født 21.01.20196. Født i Tyskland. Malinois. Træner IGP med min mand Morten.
B’nice træner fodermotivation
Se eventuelt træningstips “Fodermotivation”.
Ikke alle hvalpe kaster sig over deres mad. Nogle hvalpe er småt spisende, og det kan være svært at fange hundens opmærksomhed og koncentration for at starte et samarbejde til en øvelse.
B’nice er en af dem, der er småt spisende og spiser meget pænt.
Hun spiser så pænt at hver eneste foderpille tygges nøje, imens hun holder øje med hvad der måtte ske omkring hende. Jeg arbejder derfor en del med fodermotivation. Mit ønske er at hun gerne må være mere pågående og fokuseret, når vi træner med foder, selv med forstyrrelser omkring hende.
Når jeg planlægger at træne fodermotivation, så skal jeg sørge for at B’nice er sulten. Ingen mad i hundeskålen, ingen foder på græsset og ingen godbidder den pågældende formiddag.
Alt mad skal komme fra min hånd – et princip, som jeg næsten altid arbejder efter. Fodermotivation skaber et godt forhold mellem hund og hundefører, da jeg bliver hendes “overlevelse” og madmor.
Udvidelse af fodermotivation
Når B’nice har fået kendskab til fodermotivation og har rimelig styr på det moment, så begynder jeg at arbejde med mere aktivitet fra hendes side af. Jeg forlanger altså at hun er mere aktiv, pågående, kører lidt højere i drift og arbejder mere intenst for at få foderet i min hånd. Denne seance gør at hun lærer at fastholdet og fokusere på øvelsen, trods forstyrrelser omkring hende.
Som udgangspunkt i opstart med fodermotivation har B’nice snuden dybt i min hånd med foder, og her ville hun normalt få belønning for at presse snuden i hånden.
Ved udvidelse af øvelsen skal hun udfordres med lidt mere modstand i momentet, da jeg ønsker hun skal blive mere fastholdende og arbejde mere intenst for at få foderet.
Jeg lægger en flad bred hånd på hendes bryst for at holde hende fra foderet i min hånd. Presset må ikke være større end at hun stadig ønsker at få fodret. Når hun yder maximalt ved at presse med brystet på min hånd, så mindsker jeg presset og lader hende få belønning. Jeg veksler lidt imellem at lade hende spise i fred og stadig holde et let pres, imens hun spiser.
OBS! Det sidste foder hun spiser fra hånden er helt uden pres, så øvelsen slutter godt og roligt.
Jeg laver flere gentagelser i træk, så hun får mulighed for at danne sig et billede af øvelsen. Gentagelserne kan fortsætte, så længe jeg kan mærke hun stadig er sulten og “på” i øvelsen. Stop altid før hunden bliver træt og mæt i øvelsen.
Oplæring af tricks og leg
For mig har tricks til formål at give min hvalp redskaber og muligheder for at tilbyde mere end blot sine medfødte basale egenskaber.
Senere bliver disse tricks til en frivillig adfærd hos en aktiv hund, som jeg har behov for i min træning. En hund der tilbyder at ville træne og lege med mig for at få sin belønning. Hunde er født egoistiske. De gør intet uden at få udbytte/belønning af det.
Tricks er gode smidighedsøvelser for hunden og giver god kropskontrol.
Derudover kan det være en god måde at stimulere hunden på for at få for brugt sin krop og hjerne.
For mig og min hund er tricks i begyndelsen en aktiv pause eller hyggelig situation uden for mange krav og regler.
Jeg behøver ikke at tænke så meget over korrekt indlæring. Hvis hunden snurrer til venstre omkring sig selv, så belønner jeg den – også selvom jeg havde tænkt den skulle højre om. I starten skal der belønnes for stort set alle tiltag hunden fortager sig eller tilbyder.
Hunden kan fx indtage et buk eller neje-position med rumpen i vejret og med forben og hoved plan mod jorden, fordi den vil lege. I dette tilfælde belønner jeg før den starter sin aktuelle leg, da det kun er neje/hilse-øvelsen som er ønskværdig til starten på et trick.
Man skal være kvik og holde øje med hundens kropssprog for at fange de rigtige situationer, og dermed får belønnet hunden i det rette øjeblik. Uden belønning ser hunden ikke nogen grund til at gentage situationen.
Alle øvelser til tricks indlæres med godbidder. Man lokker en sulten hund til at lave øvelser ved at guide den, så den går med snuden efter godbidden. Det er kun fantasien som sætter grænser for hvilke øvelser/tricks man ønsker at indlære. Det kan eksempelvis være:
– Zig-Zag
– At snurre rundt om sig selv
– 8-tal imellem benene
Det er vigtig at træne tricks i små momenter og belønne for det. Hvalpen kan nemt miste koncentration og lyst til at fortsætte, hvis den ikke får noget ud af det.
Eksempel på opdeling af momenter til “At snurre rundt om sig selv”
1. Hunden drejer hovede om på siden
2. Hunden drejer 1/4 omgang om sig selv
3. Hunden drejer 1/2 omgang om sig selv
4. Til sidste hele vejen rundt
Disse tricks bruger jeg senere i hundens uddannelse, da jeg ønsker at min hund skal tilbyde sig under træning. Fremfor at JEG skal henvende mig og fange hundens opmærksomhed inden næste øvelse, så søger HUNDEN mig, og siger “Jeg er klar, mor… Se hvad jeg kan… Hvad skal vi nu?”
B’nice træner “DÆK” og “STÅ” – uden kommando
Som skrevet i tidligere blogindlæg er vi påbegyndt indlæring af “SIT”. Læs eventuelt “B’nice træner SIT – uden kommando”.
Øvelsen “SIT” er udgangspunkt for “DÆK” og “STÅ”. B’nice er nu ved at være bekendt med “SIT”, og vi har dermed et genkendeligt udgangspunkt til at opstarte nye øvelser “DÆK” og “STÅ”. Jeg træner fortsat ÈN øvelse af gangen med flere gentagelser.
For at fange hvalpens opmærksom belønnes der altid ved udgangspunktet “SIT”. Her belønnes blot med en enkelt godbid, da SIT er en sekundær øvelse i fohold til den nye øvelse. Den nye øvelse (DÆK eller STÅ) udløser altså den største og længste belønning, da dette er den primære øvelse vi ønsker at træne.
Fastholdelse af en øvelse indlæres ved at belønne øvelsen med mange enkeltvise godbidder direkte efterfulgt af hinanden. Formålet med dette er at hvalpen forbliver i positionen i længere tid.
Husk altid at afslutte med et “FRI” for at tilkendegive at øvelsen er slut.
Øvelsen DÆK
Jeg lokker B’nice hen til mig ved at vise hende min hånd med godbidder og starter med en SIT.
Når B’nice udfører SIT, belønnes hun med en enkelt godbid – da denne øvelse lige nu er sekundær øvelse, i fohold til den øvelse jeg ønsker at træne som den primære “DÆK”. Med en håndfuld godbidder åbner jeg lige akkurat hånden, så hun har mulighed for at kunne snuse, at der er mad – men uden at hun får noget endnu. Hånden med godbidder føres fra snuden ned under hagen, langs brystet og ned på gulvet – når hunden ligger sig åbnes hånden med godbidder. Jeg holder lidt igen, og lukker hånden en smule, så hun skal bruge tid på at få belønningen. Derved kan jeg trække belønningen, som dermed bliver en fastholdelse af positionen. Afslutter øvelsen med et “FRI”.
Øvelsen STÅ
Her arbejdes ud fra samme udgangpunkt og med opstart af SIT.
Jeg trækker/strækker hånden lidt frem, alt imens B’nice stadig har snuden i hånden, og er interesseret i godbidderne. Her lokkes hun ud af sin SIT og frem i en STÅ position, når hun står åbnes hånden, og hun belønnes for hendes nye stå position med godbidderne i hånden. Der belønnes som ovenfor – hånden åbnes med godbidder. Jeg holder lidt igen, lukker hånden lidt, så hun skal bruge tid på at få belønningen i hendes nuværende STÅ position – og jeg kan trække belønningen, som kræver hendes fastholdelse af positionen i længere tid. Afslutter øvelsen med en fri.
Øvelserne SIT-DÆK-STÅ kobles SENERE sammen til en øvelse, også kaldet “Kombi 4”.
Første dyrlægebesøg – B’nice skal have sin 12-ugers vaccine
B’nice runder de 12 uger, og vi har i dag besøgt vores dyrlæge.
Under normale forhold, fremfor disse corona tider, ville B’nice allerede have været på besøg på dyreklinikken et par gange for at hilse på og få en godbid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre, og hun er derfor på sit første besøg idag.
Hjemmefra er vi allerede startet på træningen; at lade sig berøre. Øvelsen er dog langt fra færdig, og der skal gøres meget mere ved den.
Øvelsen går ud på at vende hvalpen til at lade sig undersøge. Øvelsen er rigtig god, hvis man ønsker selv at kunne håndtere hvalpen ved fx klippe negle, at kunne dryppe øjne ved øjenbetændelse, hvis hvalpen har trådt noget op i poten, ved hundemassage eller lign.
Jeg fylder hånden med godbidder, og træner hunden i at fokusere herpå.
Som start bruger jeg den anden hånd til at stryge hende over alt på kroppen, løfter forsigtigt en pote af gangen, mærke hende på maven og ganske kort tjek omkring ørerne, tænder og mund. Langsomt udvides øvelsen til at det er en anden, der fortager “undersøgelsen”.
Ved dyrelægebesøg er det altid en god ide at have gode godbidder med til afledning, hvis hvalpen skulle blive lidt usikker på situationen. De fleste hunde reagerer ved lugten af dyrlægeklinikken eller af de andre dyr, som kommer i klinikken.
B’nice reagerer også ved indgangen til klinikken. Meget nysgerrig, undersøgende, lidt tilbageholdende og med lidt lav kropsholdning, altså knap så fremme i skoene som normalt. B’nice er sød i venteværelset, og hun vil gerne hilse på dyrlægen.
Til selve undersøgelsen er hun er lidt betuttet og søger lidt tryghed ved mig. Jeg har taget godbidder med og laver lidt afledning midtvejs i undersøgelsen, i form af “sit-stå-dæk” på bordet – alt sammen guidet med godbidder og en øvelse hun kender hjemmefra.
Vægten skal også tjekkes, og at få B’nice til at sidde stille på en lille gulvvægt, lige efter hun er kommet ned fra dyrlægebordet, det er ikke nemt – så det bliver en “ommer”. Vi prøver en større vægt med platform til store hunde – og det går bedre. Her drysser jeg godbidder på vægten, og det kan hun ikke modstå og træder op på vægten.
Dyrlægebesøget afsluttes med en hyggesnak med dyrlægen, imens er B’nice blevet træt af ventetiden og har lagt sig ned. Hun ligger bare og kigger stille og roligt.
Det er en god ide efter aftale med sin dyrlæge at komme på besøg, hilse på og få godbid, uden der skal ske yderligere. Vi afslutter besøget med en lille gåtur i naturen.