Hvalpesikkert hjem

Hvilke forholdsregler tages i vores hjem, inden hvalpen ankommer?

Det er et stort skifte for hvalpen at blive flyttet fra det hjem, den har kendt i hele sit korte liv hos sin mor og søskende. Derfor er det vigtigt at man tænker lidt på hvalpens behov og indretter hjemmet derefter. Det hele bliver nemmere for både hvalp og hundeejer.

Løse ledninger, sko, jakker dyre ting og sager i hvalpe højde som har stor betydning anbefales at fjernes til hvalpen er blevet større, og kender husreglerne lidt bedre.

Hvalpens helle- og fristed – sovepladsen.
En mulighed kunne et bryggers, evt. aflukket med børnegitter eller hundekravlegård. Hvor man har mulighed for at mindske ødelæggelser som bid i møblernes bordben, planter, tæpper osv. Mindre plads kan gøre hunden hurtigere tryg ved sine omgivelser i sit nye hjem. I vores familie sover hundejeren på en madras på gulvet, indtil hvalpen finder lidt tryghed i sit nye hjem. Nogen gange 2 dage andre 5 dage forskelligt hvalp til hvalp. Det er nemt at se hvalpens tryghed udvikle sig, når den trækker sig lidt og tør ligge lidt for sig selv, så er hvalpene ved at være tryg ved sine nye omgivelser.

Hvalpens renlighed.
Mange lægger aviser på gulvet, hvor man ønsker at hvalpen skal søge hen, når den skal besørge, fx foran døren. I vores hjem er der konstant et vågent øje på hvalpen. Når hvalpen har sovet, leget og spist skal den ud – og det er straks! Lad hvalpen komme ud under rolige forhold. Det samme sted – hver gang. Stedet skal være velkendt, og den skal turde gøre sig ren. Hvalpen tisser sit eget territorium af, og blander sig ikke i andres endnu. Det vil altså sige den samme lille lufttur den første uges tid. På de første gåture kan hvalpen være usikker, og gå bag eller mellem hundeejerens ben – eller vil løftes op. Når hvalpen er tryg ved sin lille gåtur, begynder den at gå forrest. Hvalpen har bestemt ikke behov for at gå lange gåture på nuværende tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *