Afledning har til formål at stoppe uønsket adfærd. Det er en rigtig god øvelse der kan bruges hvis f.eks hunden påtager sig en udadreagerende og umulig adfærd mod andre hunde, mennesker, ting eller noget den eksempelvis er utryg ved.
Afledning er at foretrække ved uønsket adfærd. Normalt er afledning med mad en stor hjælp, men det kræves dog at hunden er glad for mad. Afledning er at lede hundens opmærksomhed hen på noget andet end det den har gang i, evt. ved bid i bukseben eller bordben, bid i hænder eller uønsket knurrelyde eller lignende.
Ved afledning dropper man en lille håndfuld små godbidder ned i hundens hovede. Hensigten med dette er at hunden tænker: “Hov, hvad var det?” og begynder at søge efter godbidderne. Hundeføreren forholder sig total passiv, så man, uden kontakt til hunden, afleder hundens igangværende unode – og dermed undgår konflikt mellem hund og ejer.