Hvalpen falder til i sit nye hjem

Når hvalpen er ved at falde til i sit nye hjem, så vil der tit opstå andre udfordringer. Der kan begynde at danne sig et billede/mønster af vaner og uvaner. Samtidig er det nu at vi kan begynde at sætte vores præg på, hvilke vaner man ønsker sig i hjemmet.

Ofte klager folk over hvalpen har været renlig, og nu begynder den at tisse indenfor igen! Mange begynder at slække lidt, og er knap så opmærksomme som tidligere, i forhold til hvornår hunden skal tisse. Det skal faktisk går hurtigere med at komme ud end før, for hunden er nu kendt med sine nye omgivelser, og er meget optaget af at følge med i familielivet og leg. Hvalpen får signaleret for sent om at den skal ud, og vi kan dermed ikke nå at reagere, hvilket resulterer i tisseuheld indenfor.
Den går også mere på “opdagelse” i hjemmet. Hvalpen stjæler måske tøj eller sko, der er tilgængelig for den. Den vil gerne tygge i det eller løbe rundt og lege med det, som er naturlig adfærd for hunden. For at undgå disse “stjæle”-situationer og unødvendige uvaner kan man med fordel fjerne tingene som er tilgængelige i hvalpehøjde. Det letter situationen for både hvalp og ejer. Med hvalpens alder kan tøj og sko genfinde deres respektive pladser i hjemmet igen.

B’nice er fin renlig, men det kræver at vi, som skrevet, ikke slækker på reglerne, og går ud DIREKTE efter leg, fodring og efter at hun har sovet.
Hun sover godt om natten. Hun er tæt knyttet til dem, som hun tilbringer mest tid med. Det er derfor nu man begynder at gå ud og tømme postkassen eller ud med skraldespanden – en slags forberedelse til alene hjemme. Hvalpen skal til at lære at man kommer igen om lidt.
B’nice er en kvik og temperamentsfuld dame, der gerne bestemmer vejen. Derfor har jeg valgt at lufte med snor på. B’nice er hurtigt for langt omkring i forhold til mit ønske. Med snor på er det mig, der bestemmer hvor langt omkring hun kommer. Der er fuld fart over feltet på tissetur på hjemmefronten.

B’nice har fra første dag ikke brudt sig om “at få snor på”, så vi har trænet snor/line på og line af. Læs træningstips “Lær at få line af og på”.
Vi har tilladt at hun kunne komme i haven med udgang ud af havedøren og tisse, og det kunne foregå uden line. Aktuelt er hun ved at tillægge sig en uvane, når hun er kommet ud af havedøren – hun er begyndt at gø og springe rundt om os. Hun synes selv det er mega fedt, men vi har truffet den løsning at gå af bagdøren med snor på i en periode for at bryde hendes mønster. Man kunne også have afledt med godbidder.

Hvalpen tillægger sig hurtigt et mønster i forbindelse med diverse situationer. Hvalpens mønster af uvaner skal brydes eller ændres i tide. Hvis man bemærker at hunden er ved at danne sig en uvane i en given situation, må man gøre situationen anderledes fra gang til gang. På den måde ved hvalpen ikke hvad der skal ske, og kommer dig ikke i forkøbet med uvanen som tidligere.
Afledening kan også bruges, men fungerer ikke optimalt, hvis hunden ikke er madglad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *