En helt almindelig slap-af-dag

En gang imellem trækker vi stikket og laver ingenting.
B’nice underholder sig selv med lidt legetøj eller hvad hun nu finder på.
Hun hygger sig og får selv tiden til at gå. Alt fra at nyde solen, slappe af, leger eller søger efter lidt foder – fx hendes ene måltid mad, som er drysset ud i haven.

Hun kommer og går igen. Hun søger lidt kontakt, hvis der bliver for stille omkring hende. Hun tjekker om vi nu stadig er i nærheden af hende. Hun nyder at få lov at trisse rundt i vores indhegnede have. Hun bruger lang tid på at holde øje med fuglene, der hopper rundt på græsplænen, og bladene der flyver let rundt. Bladene bliver luret af, og nærmest som en kat bliver de indfanget – når hun gider… Og spist engang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *