Hunden – hjemme og i træning

B’nice runder de 12 uger, og vi har i dag besøgt vores dyrlæge.
Under normale forhold, fremfor disse corona tider, ville B’nice allerede have været på besøg på dyreklinikken et par gange for at hilse på og få en godbid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre, og hun er derfor på sit første besøg idag.

Hjemmefra er vi allerede startet på træningen; at lade sig berøre. Øvelsen er dog langt fra færdig, og der skal gøres meget mere ved den.
Øvelsen går ud på at vende hvalpen til at lade sig undersøge. Øvelsen er rigtig god, hvis man ønsker selv at kunne håndtere hvalpen ved fx klippe negle, at kunne dryppe øjne ved øjenbetændelse, hvis hvalpen har trådt noget op i poten, ved hundemassage eller lign.
Jeg fylder hånden med godbidder, og træner hunden i at fokusere herpå.
Som start bruger jeg den anden hånd til at stryge hende over alt på kroppen, løfter forsigtigt en pote af gangen, mærke hende på maven og ganske kort tjek omkring ørerne, tænder og mund. Langsomt udvides øvelsen til at det er en anden, der fortager “undersøgelsen”.

Ved dyrelægebesøg er det altid en god ide at have gode godbidder med til afledning, hvis hvalpen skulle blive lidt usikker på situationen. De fleste hunde reagerer ved lugten af dyrlægeklinikken eller af de andre dyr, som kommer i klinikken.
B’nice reagerer også ved indgangen til klinikken. Meget nysgerrig, undersøgende, lidt tilbageholdende og med lidt lav kropsholdning, altså knap så fremme i skoene som normalt. B’nice er sød i venteværelset, og hun vil gerne hilse på dyrlægen.
Til selve undersøgelsen er hun er lidt betuttet og søger lidt tryghed ved mig. Jeg har taget godbidder med og laver lidt afledning midtvejs i undersøgelsen, i form af “sit-stå-dæk” på bordet – alt sammen guidet med godbidder og en øvelse hun kender hjemmefra.

Vægten skal også tjekkes, og at få B’nice til at sidde stille på en lille gulvvægt, lige efter hun er kommet ned fra dyrlægebordet, det er ikke nemt – så det bliver en “ommer”. Vi prøver en større vægt med platform til store hunde – og det går bedre. Her drysser jeg godbidder på vægten, og det kan hun ikke modstå og træder op på vægten.
Dyrlægebesøget afsluttes med en hyggesnak med dyrlægen, imens er B’nice blevet træt af ventetiden og har lagt sig ned. Hun ligger bare og kigger stille og roligt.

Det er en god ide efter aftale med sin dyrlæge at komme på besøg, hilse på og få godbid, uden der skal ske yderligere. Vi afslutter besøget med en lille gåtur i naturen.

En gang imellem trækker vi stikket og laver ingenting.
B’nice underholder sig selv med lidt legetøj eller hvad hun nu finder på.
Hun hygger sig og får selv tiden til at gå. Alt fra at nyde solen, slappe af, leger eller søger efter lidt foder – fx hendes ene måltid mad, som er drysset ud i haven.

Hun kommer og går igen. Hun søger lidt kontakt, hvis der bliver for stille omkring hende. Hun tjekker om vi nu stadig er i nærheden af hende. Hun nyder at få lov at trisse rundt i vores indhegnede have. Hun bruger lang tid på at holde øje med fuglene, der hopper rundt på græsplænen, og bladene der flyver let rundt. Bladene bliver luret af, og nærmest som en kat bliver de indfanget – når hun gider… Og spist engang imellem.

B’nice skal være famile- OG brugshund. Hun skal lære og trænes til IGP (International gebrauchshund prûfungsordnung) programmet. Programmet indeholder tre forskellige discipliner; Gruppe A (sporarbejde), Gruppe B (lydighed) og Gruppe C (forsvarsarbejde).

Søndag formiddag er derfor blevet brugt til at lege med en figurant, og vi fik snuset til lidt byttedrift. Det synes den lille dame rigtig godt om. Hun skifter godt mellem at jagte byttet og være helt i ro. “Byttet” er et stykke skind, som figuranten og B’nice leger med.

Om eftermiddagen stod den på “SIT” uden kommando. Læs træningtips omkring at lære øvelse uden kommando.
Et godt udgangspunkt er altid at jeg starter ny indlæring et sted med ro, uden for mange forstyrrelser, så B’nice har mulighed for at bruge sin fulde koncentration på indlæring. Senere kan man altid udfordre hunden og tilføje forstyrrelser under træningsmomenterne. Derudover indlæres lydighed uden for meget drift i hunden, så den ikke mister koncentrationen. B’nice skal være i ro og balance, hvilket gør øvelsen nemmere for både hvalp og hundefører.

Jeg lokker B’nice hen til mig ved at vise hende min hånd med godbidder. Derefter føres godbidden tæt på hendes snude, langs næseryggen og op mod panden. Denne bevægelse af hundeførerens hånd medfører til at hun sætter sig, da hun bliver “presset bagud ” af egen vilje for at følge godbidden. Når hendes rumpe er helt nede på gulvet, udløses godbidden sammen med ÉT rosende ord, som udtryk for godt arbejde, fx fint eller super. Derefter kaster jeg en godbid lidt væk fra os for at føre hende ud af øvelsen, dernæst kan jeg starte en ny sit-øvelse forfra.

Efter flere gentagelser, som beskrevet ovenstående, udvides øvelsen. Ved udvidelse af sit-øvelsen bliver min højre hånd en slags foderskål, som skal tankes op af venstre hånd. Der skal konstant ligge en godbid i “skålen”(højre hånd), for at hun skal forblive i “sit”. Øvelsen afsluttes med et “FRI”, og der droppes de sidste par godbidder på gulvet, så B’nice ved at øvelsen er slut. Denne del er en del af kombinationsøvelsen “stå-sit-dæk”.

Vores hunde er både i hundegård og indenfor i hjemmet. Vi har 3 hundegårde, som er fuldt overdækket med læ for vind og vejr. I hver hundegård er et forhøjet og isoleret hundehus med halm i. Alle vores hunde er trygge, rolige og meget glade for deres respektive hundegård, og er fuld tilfredse med at være der.

B’nice er blevet introduceret for hundegården. Jeg har lagt et tæppe, som hun kan genkende duften af derud. Man kan med fordel fodre hunden i hundegården, så den får en god oplevelse og tilknytning, og dermed god relation til at være i hundegården. Jeg drysser godbidder på fliserne og lokker hende med ind i gården, og lader altid lågen stå åben de første gange. Når hun har spist godbidderne, så går vi ud igen. Efter nogle dage med besøg i hundegården, så skal B’nice nu prøve at være i gården.

Hvis hvalpen skal kunne fungere i en hundegård, så er det en god investering at starte med at træne “adskillelse” fra hundeføreren.
Jeg sørger for at planlægge hvornår hun skal i for hundegården. Hun skal være lidt træt, men også i ro, før hun kommer derud – og en lidt sulten hvalp skader aldrig, da jeg altid lægger et kødben og nogle meget småsnittet godbidder, drysset med rund hånd, på fliserne i hundegården. Jeg viser B’nice kødbenet, som hun er meget interreseret i, og følger hende ind i hundegården, herefter går jeg stille og roligt ud. Jeg sætter mig på en stol med en bog på terrassen, hvor B’nice kan se mig. Hun pjevser et par gange, men er også interesseret i kødbenet, da hun er lidt sulten. B’nice går igang med sit kødben, og hun arbejder ihærdig med kødbenet de næste 25 min, alt imens hun lige tjekker et par gange at jeg er der endnu. Jeg tager hende ud igen, før hun er træt af at være i gården og ønsker at komme ud igen, da jeg ikke ønsker at B’nice finder på at stå og gø i gården.
Nu har hun prøvet hundegården – og vi gentager hundegårdstræningen hver dag, og udvider tiden i hundegården lidt for lidt.

Hvis man har andre hunde i hundegård ved siden af, så er det vigtigt at de opfører sig ordenligt. De skal være rolige, så de ikke forskrækker hvalpen, som er i hundegårdstræning.

B’nice har også været alene hjemme i en times tid idag. I bryggerset planlagt ud fra samme strategi som hundegården.
I løbet af dagen ser jeg mit snit til at træne “alene hjemme” med en træt hvalp, der alligevel ser ud til at skulle nappe sig en lur. Jeg smider igen lidt godbidder i hendes kurv, imens hun spiser dem efterlades hun alene hjemme. Radioen spiller i stuen. Se træningstips “Alene hjemme”-træning.
Jeg kører ud og handler, og er lidt spændt på hvad jeg kommer hjem til.
Efter en times kommer jeg hjem – der er stille og roligt. Da jeg åbner døren træder B’nice ud af kurven meget søvnig. Hilser stille og rolig på hende.
I dag var en god oplevelse for både “alene hjemme”- og hundegårdstræning.

Så er det tid for B’nice at snuse til næsearbejdet i form af spor.
Næsearbejde koster energi, stor koncentration og en sulten hvalp. En rigtig god aktivitet for en hvalp med meget energi.
Man kan guide og hjælpe hunden, hvis den ikke magter opgaven, men det er bedst at man blander sig så lidt som muligt i næsearbejdet, så hunden selv kan arbejde med opgaven med dens medfødte enestående snude og lugtesans.

Jeg har besluttet at det første lille spor bare skal ses an, dvs. hvordan reagerer B’nice.
Hvor godt søger hun ? Stresser hun? Giver hun op? Hvad sker der, hvis hun ikke magter opgaven – og er jeg nødt til at blande mig?

Med sporpind, foder i hånden, en græsplæne samt så heldig at have en der kan passe B’nice, imens jeg lægger sporet. Så er vi i gang.
Jeg tjekker vindforholdene, da jeg ønsker at lægge sporet i medvind, således at B’nice får rygvind på hendes første spor. Rygvind gør at færden ikke bliver kastet lige i snuden på hende. Det kan give anledning til at hun løfter næsen og løber sporet, i stedet for at sætte næsen dybt i jorden og snuse sig frem.

Jeg starter med at sætte en sporpind til venstre for mine fødder, og derefter træde/stampe et opstartsfelt, en lille trekant, til højre for pinden. Jeg drysser godbidder i opstartsfeltet/trekanten.
I opstartefeltet skal hun optage færd af sporet, så dette er et vigtigt moment. Der skal være ro, og hun skal gerne bruge lidt tid på at samle de dryssede godbidder op.
Derefter træder jeg et dybt hælspor, hvori jeg lægger en godbid. Det dybe hælspor medvirker til at hunden søger dybt. Jeg fortsætter lidt “catwalk” med fødderne hel tæt, dvs. at tå bliver afløst af en hæl. I hvert hælaftryk ligger der en godbid.
Ved sidste hælspor spreder jeg en håndfuld godbidder, så jeg kan se at sporet er slut. Her kan jeg nå op til B’nice for at rose hende, og vi kan dele afslutning sammen. Jeg leder hende stille og roligt af sporet med en håndfuld godbidder.

Resultatet af hendes første spor:
Jeg er fuld tilfreds med B’nice første spor. Hun bruger sin lugtesans rigtig godt. Hun er interesseret og koncentreret i sit arbejde. Hun mister dog sporet halvvejs, fordi jeg ikke, som planlagt, står i sporet lige bag hende, så hun ikke kan gå baglæns. Med lidt hjælp fra mig kommer vi på rette spor igen, og gør sporet færdig og afslutter fint sammen.

Når hvalpen er ved at falde til i sit nye hjem, så vil der tit opstå andre udfordringer. Der kan begynde at danne sig et billede/mønster af vaner og uvaner. Samtidig er det nu at vi kan begynde at sætte vores præg på, hvilke vaner man ønsker sig i hjemmet.

Ofte klager folk over hvalpen har været renlig, og nu begynder den at tisse indenfor igen! Mange begynder at slække lidt, og er knap så opmærksomme som tidligere, i forhold til hvornår hunden skal tisse. Det skal faktisk går hurtigere med at komme ud end før, for hunden er nu kendt med sine nye omgivelser, og er meget optaget af at følge med i familielivet og leg. Hvalpen får signaleret for sent om at den skal ud, og vi kan dermed ikke nå at reagere, hvilket resulterer i tisseuheld indenfor.
Den går også mere på “opdagelse” i hjemmet. Hvalpen stjæler måske tøj eller sko, der er tilgængelig for den. Den vil gerne tygge i det eller løbe rundt og lege med det, som er naturlig adfærd for hunden. For at undgå disse “stjæle”-situationer og unødvendige uvaner kan man med fordel fjerne tingene som er tilgængelige i hvalpehøjde. Det letter situationen for både hvalp og ejer. Med hvalpens alder kan tøj og sko genfinde deres respektive pladser i hjemmet igen.

B’nice er fin renlig, men det kræver at vi, som skrevet, ikke slækker på reglerne, og går ud DIREKTE efter leg, fodring og efter at hun har sovet.
Hun sover godt om natten. Hun er tæt knyttet til dem, som hun tilbringer mest tid med. Det er derfor nu man begynder at gå ud og tømme postkassen eller ud med skraldespanden – en slags forberedelse til alene hjemme. Hvalpen skal til at lære at man kommer igen om lidt.
B’nice er en kvik og temperamentsfuld dame, der gerne bestemmer vejen. Derfor har jeg valgt at lufte med snor på. B’nice er hurtigt for langt omkring i forhold til mit ønske. Med snor på er det mig, der bestemmer hvor langt omkring hun kommer. Der er fuld fart over feltet på tissetur på hjemmefronten.

B’nice har fra første dag ikke brudt sig om “at få snor på”, så vi har trænet snor/line på og line af. Læs træningstips “Lær at få line af og på”.
Vi har tilladt at hun kunne komme i haven med udgang ud af havedøren og tisse, og det kunne foregå uden line. Aktuelt er hun ved at tillægge sig en uvane, når hun er kommet ud af havedøren – hun er begyndt at gø og springe rundt om os. Hun synes selv det er mega fedt, men vi har truffet den løsning at gå af bagdøren med snor på i en periode for at bryde hendes mønster. Man kunne også have afledt med godbidder.

Hvalpen tillægger sig hurtigt et mønster i forbindelse med diverse situationer. Hvalpens mønster af uvaner skal brydes eller ændres i tide. Hvis man bemærker at hunden er ved at danne sig en uvane i en given situation, må man gøre situationen anderledes fra gang til gang. På den måde ved hvalpen ikke hvad der skal ske, og kommer dig ikke i forkøbet med uvanen som tidligere.
Afledening kan også bruges, men fungerer ikke optimalt, hvis hunden ikke er madglad.