Navnebetinget ros (Hunden skal lære sit navn)

Navnebetinget ros har til formål at lære hunden sit navn at kende.

Start med at finde et roligt sted. En sulten hund og gode godbidder.
Sæt dig foran hunden. Fyld hånden op med gode små eftertragtede bløde godbidder.
De skal være bløde, da det er meningen at hunden skal kunne spise dem hurtigt, da den skal være klar til næste mundfuld og samtidig være meget fokuseret på situationen.
Giv hunden godbidderne enkeltvis hurtigt efterfulgt af hinanden – men ikke hurtigere end at hunden kan klare at spise dem. I det øjeblik godbidden rammer hundens tunge, nævnes hundens navn, i et helt almindelig tone leje.
Jeg afslutter altid en øvelse med at droppe de sidste 3 godbidder ned over hunden, samtidig med et lille klap i hænderne og ordet “FRI”, som tegn til hunden om at øvelsen er slut. Se evt. træningstips under “Indlæring og øvelsens afslutning”FRI””.
Øvelsen “navnebetinget ros” gentages flere gange dagligt. Man kan lave øvelsen samtidig med at hvalpen alligevel skal have en del af sin foderration.

Hunden vil associere sit navn med mad, og vil på sigt hurtigere lære sit navn at kende ved øvelsen.



At hilse på nye mennesker

At hilse på nye mennesker kan være en stor mundfuld.
For B’nice kammer hun let over og bliver overglad, og har deraf svært ved at styre sig. Hun kan begynde at bide for meget, små knurre, trække i folks tøj samt tro at hun skal lege voldsomt.

JEG må derfor lære folk at hilse på min hvalp.
Jeg siger til folk, at hun er lidt utryg ved at hilse – og jeg er ved at lære hende at hilse.
Det kan folk forholde sig til og bliver lidt mere forsigtig. Således formindskes at folk overroser og kæler voldsomt med hvalpen.
Jeg har lækre godbidder med, som udleveres til folk. Jeg beder dem give B’nice godbidderne en enkelt af gangen – uden egentlig at hilse på hende. Således formindskes at folk overroser og kæler voldsomt med hvalpen.
På den måde kan jeg se at B’nice bedre tackler at hilse på nye mennesker.
Det er vigtig at stoppe hilse-situationen før, at B’nice er helt færdig med at spise.
Jeg afbryder “hilsen” ved at lokke B’nice tilbage med lækker godbidder – og siger pænt tak for hjælpen til folk.

Indlæring og øvelsens afslutning “FRI”

At belønne den gode adfærd, som hunden påtager af sig selv, er en kæmpe succes.
Dernæst for så vidt muligt at ignorere dens uønskede adfærd.
Hvis hvalpen ikke kan styre sig og ikke stopper ved at ignorere den, så kan man blive nødt til at ty til afledningsmanøvren.

Indlæring af længere øvelser deles op i brydstykker, såkaldte momenter. Disse momenter kædes senere sammen til en hel øvelse.
Ved ny indlæring startes i rolige omgivelser, så hunden har mulighed for at koncentrere sig om den nye øvelse. En sulten hund er at fortrække, når vi skal indlære nye ting, da fokus på foder bliver bedre. Brug gerne hundens foder, hvis hunden er madglad – ellers byttes foderet ud med gode indbydende godbidder, som hunden har stor interesse i. Tålmodighed og belønning på det rette tidspunkt er alfa og omega, når vi taler om indlæring. Belønning skal gives LIGE I DET, hvor hunden indtager det moment, som man havde tænkt sig at træne.
Afslut altid træning før man løber tør for belønning/godbidder med “FRI”

“Fri”
Når man træner med en hund, så er man også nødt til at fortælle hunden, at nu er øvelsen slut – og nu kan den gøre, som den har lyst til.
Derfor skal man ALTID tilkendegive over for hunden, at øvelsen er slut. Jeg bruger ordet “FRI” samtidig med et lille klap i hænderne, hvorefter jeg dropper de sidste godbidder ned over hunden.

Afledning

Afledning har til formål at stoppe uønsket adfærd. Det er en rigtig god øvelse der kan bruges hvis f.eks hunden påtager sig en udadreagerende og umulig adfærd mod andre hunde, mennesker, ting eller noget den eksempelvis er utryg ved.

Afledning er at foretrække ved uønsket adfærd. Normalt er afledning med mad en stor hjælp, men det kræves dog at hunden er glad for mad. Afledning er at lede hundens opmærksomhed hen på noget andet end det den har gang i, evt. ved bid i bukseben eller bordben, bid i hænder eller uønsket knurrelyde eller lignende.
Ved afledning dropper man en lille håndfuld små godbidder ned i hundens hovede. Hensigten med dette er at hunden tænker: “Hov, hvad var det?” og begynder at søge efter godbidderne. Hundeføreren forholder sig total passiv, så man, uden kontakt til hunden, afleder hundens igangværende unode – og dermed undgår konflikt mellem hund og ejer.

Fodermotivation

ALT MAD KOMMER FRA HUNDEFØRENS HÅND.
Formålet er at gøre hunden RIGTIG madglad, så man kan lokke den til at udføre øvelser, tricks og gode vaner.
Foder bruges til indlæring i lav drift, dvs. hunden skal være i ro og balance, uden nogen former for stress. Dette er vigtigt, når man skal indlære hunden nye ting.
Fodermotivation er rigtig godt for de hunde, der ikke er så madglade. Da det på et senere tidspunkt bliver svært at lære og lokke hunden til noget, hvis den ikke har lyst til at spise.
Fodermotivation skaber derudover rigtig god kontakt mellem hund og hundefører.

1. moment af fodermotivations øvelse:
Læg et par foderpiller eller andet interessant spiseligt DYBT ind i håndfladen, luk hånden om foderet, så det kun lige kan anes i hånden.
Sæt hånden helt TÆT foran hundens snude, når hunden opdager det spiselige i håndfladen, vil den sætte snuden i hånden. Foderet holdes og gemmes i hånden, dernæst får hunden lov at småbide efter foderet, før man åbner hånden helt og lader hunden belønne sig selv. Belønningen (foderet) frigives efter hundens anstrengelser, og den får lov at spise det man har i hånden. Denne øvelse kræver mange gentagelser.
Når dette er indlært udvides øvelsen til moment 2.

2. moment af fodermotivation:
Nu kan hunden ovenstående seance.
Øvelsen udvides med at man “driller” hunden let ved at trække hånden væk fra snuden, lige akkurat så hunden stadig kan småbide i foderet – men STADIG bevarer interessen for foderet i hånden. Når hunden har fulgt hånden TÆT med snuden, et skridt eller to, åbnes hånden, og hunden belønner sig selv ved at spise – præcis som i stadie 1. Det primære fokus i dette moment er at hunden er intens i øvelsen.
Her er det vigtigt ikke at gå for hurtig frem, snuden skal bibeholdes helt tæt på fodret i hånden. Belønning frigives efter anstrengelse/arbejdespræstation.
Bedre med mange gode gentagelser end for hurtig fremgang.

Træning i bilkørsel og en tur i skoven

Hundebur er ikke B’nice’s favorit. Hendes første reaktion i buret var; “hvis jeg kommer ind i det bur, så kommer jeg aldrig ud igen!!”. Så der skal trænes…

Træning i hundebur og bil
Buret er forsvarligt sat fast i bunden af bilen. Det skal være stabilt i alle situationer, så buret ikke rutsjer rundt i sving, ved hårde opbremsninger eller i tilfældet af trafikuheld.
Jeg lægger ALTID lækre godbidder, drysset med rund hånd, i buret, eller et lille lækkert kødben, som kan aflede hunden fra, at den bliver lukket i bur; afskåret fra sin tro følgesvend, siden den kom i sit nye hjem. Det kan være en god idé at træne korte momenter i buret, dvs. træne indgang i bur, for kort efter at komme ud igen. Igen er mange gentagelser af momentet vigtigt.
I min bil er radioen altid tændt, da hvalpen kender baggrundsstøj fra hjemmet, i form at tv eller radio. Den første køretur er en kort tur for at se hundens reaktion.

I forhold til hundens reaktion er det vigtigt at differentiere mellem selve kørsel eller at være lukket inde i bur.

B’nice kan ikke lide at komme i buret, og derfor er lækkerbisken ekstra lækker i buret og mindre god når hun kommer ud igen. Hun piver en lille smule når vi begynder at køre, men falder hurtig til ro.

Mødet med skoven og nye indtryk gik rigtig godt. Fuglefløjt, en lille bæk, solskin og en dejlig masse knasende tørre blade at rulle sig i. Det er livet… Ren afslapning på B’nice’s vilkår. En kombination af en stolt “her kommer jeg”-attitude forrest på skovstien og engang imellem lige tilbage og se om “back up” nu stadig var med.
Tempoet er afstemt efter hundehvalpen, da der var mange nye dufte som skulle undersøges.

Fodermotivation (madglæde)

ALT MAD KOMMER FRA HUNDEFØRENS HÅND.
Formålet er at gøre hunden RIGTIG madglad, så man kan lokke den til at udføre øvelser, tricks og gode vaner.
Foder bruges til indlæring i lav drift, dvs. hunden skal være i ro og balance, uden nogen former for stress. Dette er vigtigt, når man skal indlære hunden nye ting.
Fodermotivation er rigtig godt for de hunde, der ikke er så madglade. Da det på et senere tidspunkt bliver svært at lære og lokke hunden til noget, hvis den ikke har lyst til at spise.
Fodermotivation skaber derudover rigtig god kontakt mellem hund og hundefører.

1. moment af fodermotivations øvelse:
Læg et par foderpiller eller andet interessant spiseligt DYBT ind i håndfladen, luk hånden om foderet, så det kun lige kan anes i hånden.
Sæt hånden helt TÆT foran hundens snude, når hunden opdager det spiselige i håndfladen, vil den sætte snuden i hånden. Foderet holdes og gemmes i hånden, dernæst får hunden lov at småbide efter foderet, før man åbner hånden helt og lader hunden belønne sig selv. Belønningen (foderet) frigives efter hundens anstrengelser, og den får lov at spise det man har i hånden. Denne øvelse kræver mange gentagelser.
Når dette er indlært udvides øvelsen til moment 2.

2. moment af fodermotivation:
Nu kan hunden ovenstående seance.
Øvelsen udvides med at man “driller” hunden let ved at trække hånden væk fra snuden, lige akkurat så hunden stadig kan småbide i foderet – men STADIG bevarer interessen for foderet i hånden. Når hunden har fulgt hånden TÆT med snuden, et skridt eller to, åbnes hånden, og hunden belønner sig selv ved at spise – præcis som i stadie 1. Det primære fokus i dette moment er at hunden er intens i øvelsen.
Her er det vigtigt ikke at gå for hurtig frem, snuden skal bibeholdes helt tæt på fodret i hånden. Belønning frigives efter anstrengelse/arbejdespræstation.
Bedre med mange gode gentagelser end for hurtig fremgang.

Dagbog – dag 6

Jeg troede at B’nice var tryg nok ved at sove alene i nat, men den gik ikke…
Listede i min egen seng, da hun sov – og det var hun bestemt ikke tilfreds med.

Nu begynder vi så småt at lære hinanden at kende. Hun er en temperamentsfuld lille hvalp med meget klart udtryk for usikkerhed og træthed, når/hvis grænsen er nået for hende. Overskrides grænsen kan det for hende resultere i et såkaldt hvalpeflip. Ved et hvalpeflip kan hunden finde på at gø og “tonse” gennem stuen – en umulig hvalp ude af balance, der ikke ved hvad eller hvor den skal gøre af sig selv. Jeg er derfor nødsaget til at sætte grænser FOR hende, fx. oplevelser og nye tiltag i hverdagen.

Afledning
Afledning er at foretrække ved uønsket adfærd. Normalt er afledning med mad en stor hjælp, men det kræves dog at hunden er glad for mad. Afledning er at lede hundens opmærksomhed hen på noget andet end det den har gang i, evt. ved bid i bukseben eller bordben, bid i hænder eller uønsket knurrelyde eller lignende.
Ved afledning dropper man en lille håndfuld små godbidder i hundens hovede. Hensigten med dette er at hunden tænker: “Hov, hvad var det?” og begynder at søge efter godbidderne. Hundeføreren forholder sig total passiv, så man, uden kontakt til hunden, afleder hundens igangværende unode – og dermed undgår konflikt mellem hund og ejer.
Aktuelt er afledning er ikke den store løsning for B’nice, da hun ikke har den store sult endnu. Så de næste par dage trænes der fodermotivation (madglæde), som næste indlæg vil omhandle.

Hvalpesikkert hjem

Hvilke forholdsregler tages i vores hjem, inden hvalpen ankommer?

Det er et stort skifte for hvalpen at blive flyttet fra det hjem, den har kendt i hele sit korte liv hos sin mor og søskende. Derfor er det vigtigt at man tænker lidt på hvalpens behov og indretter hjemmet derefter. Det hele bliver nemmere for både hvalp og hundeejer.

Løse ledninger, sko, jakker dyre ting og sager i hvalpe højde som har stor betydning anbefales at fjernes til hvalpen er blevet større, og kender husreglerne lidt bedre.

Hvalpens helle- og fristed – sovepladsen.
En mulighed kunne et bryggers, evt. aflukket med børnegitter eller hundekravlegård. Hvor man har mulighed for at mindske ødelæggelser som bid i møblernes bordben, planter, tæpper osv. Mindre plads kan gøre hunden hurtigere tryg ved sine omgivelser i sit nye hjem. I vores familie sover hundejeren på en madras på gulvet, indtil hvalpen finder lidt tryghed i sit nye hjem. Nogen gange 2 dage andre 5 dage forskelligt hvalp til hvalp. Det er nemt at se hvalpens tryghed udvikle sig, når den trækker sig lidt og tør ligge lidt for sig selv, så er hvalpene ved at være tryg ved sine nye omgivelser.

Hvalpens renlighed.
Mange lægger aviser på gulvet, hvor man ønsker at hvalpen skal søge hen, når den skal besørge, fx foran døren. I vores hjem er der konstant et vågent øje på hvalpen. Når hvalpen har sovet, leget og spist skal den ud – og det er straks! Lad hvalpen komme ud under rolige forhold. Det samme sted – hver gang. Stedet skal være velkendt, og den skal turde gøre sig ren. Hvalpen tisser sit eget territorium af, og blander sig ikke i andres endnu. Det vil altså sige den samme lille lufttur den første uges tid. På de første gåture kan hvalpen være usikker, og gå bag eller mellem hundeejerens ben – eller vil løftes op. Når hvalpen er tryg ved sin lille gåtur, begynder den at gå forrest. Hvalpen har bestemt ikke behov for at gå lange gåture på nuværende tidspunkt.

Hjemkomst og 1.nat

1 styk træt hund ankommet til ny hjem. Køreturen hjem gik godt, hun sov hele vejen i trygge arme. Lidt forsigtig undersøgelse af det nye hjem. Hundekurven blev redt med medbragt tæppe fra kennel og så i køjen. Spændene om B’nice kunne lade sin nye mor være, som trofast tog plads på madrassen ved siden af. Alt gik godt, B’nice sov trygt i kurven og et par gange kom hun på besøg og skulle ligge i arm, Hyggeligt. Kl. 05.15 så vi klar udhvilet til næste dag.